England - tirsdag den 23. august 2011
Rundt om søen Derwent Water
Efter en god nats søvn, vågnede vi op til overskyet vejr - men stadig ingen vind. Så atter en perfekt vandredag. Det plejer at være mig, der er konservativ mht. Morgenmad men her er det vist de andre. De har bestilt yughurt med hjemmelavet müsli de seneste dage, mens jeg efterhånden har været hele menukortet igennem. I dag stod den på varme kippers. De smagte fint men det bliver meget med 2 store plader med kippers til morgenmad.
I dag havde vi ingen tidspres men belært af de forrige dage, var det alligevel klogt at komme af sted. Dagens tur skulle gå rundt om søen Derwentwater. På papiret stod 13 km. Og en 5-6 timer. Sådan noget holder aldrig stik, for det er uden pauser og små afstikkere!
Vi listede ned forbi det sted, hvor turistbådene starter fra i Keswick. Det første stykke vej gik via gode stier og vi havde en god beskrivelse med af de områder, vi passerede, så vi følte os godt oplyste. Da vi kom ca. halvvejs ned af søens østlige bred, kneb det lidt med en god sti. Der var simpelthen for lidt plads mellem vejen og søbredden. Så nogle hundrede meter måtte vi ty til en smal sti tæt i vejkanten. Det er ikke særlig behageligt at gå på en vej, hvor der i forvejen er lidt plads til bilerne. Heldigvis kunne vi ved en af bådenes landgangssteder gå ned på stranden igen og så var der ikke flere problemer med ufremkommelige stier på turen.
Ved søens sydlige ende besøgte vi vandfaldet Lodora Falls. Det er et større vandfald men ikke særlig fotogent i sin helhed. Vi kravlede alligevel hen over stenene, for at komme tæt på vandfaldet. Vi blev enige om at spise frokost på Lodora Hotel, der ligger lige foran vandfaldet. Det så dyrt og fornemt ud, men vi vovede os ind i haven, hvor der var udendørs servering.
Vejret var stadig perfekt, lyse grå skyer og stort set ingen vind. Priserne på Lodora Hotel viste sig at være ganske fornuftige og de serverede tilmed en Cumberland Ale på fad. Det var godt nok et lille brud på reglerne om, at vi ikke drikker øl før efter vi er færdige med dagens strabadser men på den anden side er det også svært at gå forbi en god ølhane - og bestille vand i stedet.
Sydenden af Lake Derwentwater er et lavlands område, der ifølge vores noter godt kan være oversvømmet. Men vi tog chancen og der var ikke skyggen af vand på de stier og broer, vi gik. Det var et spændende område at gå igennem. Hele stisystemet så i det hele taget meget velholdt ud.
På vestsiden af søen gik det retur mod Keswick og vi havde snakket om at gå lidt op i bjergene ved Cat Bells men vi valgte at blive nede ved vandet, da der var meget afvekslende natur og fine stier at gå på. Ved enden af Cat Bells gik turen lidt væk fra vandet. Vi nåede til et stykke vej, som Jan og jeg gik sidste år, så det var mere kendt område. Jeg kunne dermed begynde at regne ud, hvor lang tid der var til byen Portingscale - og en lokal pub. Det var godt nok en omvej på nogle hundrede meter men jeg synes, at de andre skulle se den lille pub.
Sidste stræk tilbage til Keswick gik hurtigt via en lang lige sti og snart var vi retur på vores B&B. Kl. var 17 og vi aftalte med Gitte og Hans, at vi ville gå ud og spise kl. 19:30. Marie og jeg skyndte os i bad, for vi havde mod på flere eventyr i dag. Jeg viste hende det vandrehjem, som Jørn og Annette havde boet på. Det ligger fint placeret ved den flod, der går gennem Keswick. Vi kiggede lidt på forretninger og endte ved busstationen og Booths, et stort og flot supermarked. Mens Marie sugede indtryk til sig, købte jeg en ordentlig stak ølflasker. Jeg ville have nogle øl med hjem af de typer, som jeg forsøger at efterligne derhjemme. Så det blev til en omgang Old Peculier og Snecklifter. De er ikke billige at købe her. Prisen pr. flaske er 2,15 pund. Meget som i Danmark for en halv liter specialøl. Men de havde også mange øltyper til billigere priser. Helt ned til et pund for en halv liter. Jeg købte et par flasker på tilbud af et mærke, der proklamerede at det var en original brown ale. Ikke særlig høj alkoholstyrke, så det kan være, at det er en god tørstslukker.
Vi nåede knap tilbage til Shemara til tiden mens vi slæbte vores 2 kasser med øl. Men snart var vi alle 4 båset i baggården på pubben Bank Tavern, der ligger først i gågaden. Vi havde forskellige ønsker til mad. En ville gerne have fish & chips, en anden gerne cumberland sausage. Jeg ville gerne have Snecklifter til min mad og så var maden mindre vigtig :D)
Efter vi havde spist, gik Gitte og Hans retur til Shemara. Jeg fik lokket Marie med lidt længere op af gågaden. Til en anden pub (Dog and Gun), for at få en Old Peculier til godnatøl. Den gled hurtigt ned og vi gik også tilbage til vores bed & breakfast. Klokken var ikke særlig mange (omkring 21), da vi kravlede i seng og inden længe sov jeg godt. Det havde været en ny spændende dag i Lake District og vi var enige om, at dagens tur rundt om Derwentwater sagtens kan måle sig med turene i bjergene. Det var en god afveksling og meget mere end ?a walk in the park?.
